Om kollegiet og dets oprindelse

Følgende artikel er skrevet af Kathrine Thorup Nordtorp – en tidligere alumne – der i forbindelse med et projekt under hendes uddannelse – 5. semester, bachelor i historie – dykkede ned i kollegiets historie. Artiklen her indeholder blot et delområde af den oprindelige opgave. Komplette kildehenvisninger findes i den oprindelige opgave.

Historie

Perioden fra 1940 til 1945 er den grundigst undersøgte tidsramme i Danmarkshistorien, samt den periode med flest opførte monumenter og mindesmærker. Monumenterne og mindesmærkerne er især rejst til at ære mindet og erindringen om den danske modstandsbevægelse.

Baggrund for opførelse af 4. Maj-kollegierne

Ved et møde i Socialministeriet sidst i maj 1945 havde Mogens Fog (professor for særlige anliggender ved bladet Fri Danmark) samlet repræsentanter fra modstandsbevægelsen for at danne en støttefond for frihedskampens ofre, stiftet under navnet “Frihedsfonden”.

Frihedsfonden fik hurtigt indsamlet større pengebeløb, som den 4. maj 1946 talte omkring fem millioner kroner. Beløbene kom både fra; donationer fra privatpersoner, forretningsindehavere, penge ved blandt andet salg af tændstikker markeret med frihedsfarverne mens Kong Christian d. 10 banede vejen og skænkede 25.000 kr., hvorefter større pengebeløb strømmede ind fra flere, i samtiden, betydningsfulde personligheder. På dette tidspunkt var formålet med Frihedsfonden at hjælpe ofre samt pårørende til modstandsfolk, der enten var faldet, skadet eller arresteret under krigen. Fonden kunne i denne forbindelse bistå med orientering om hjælp fra socialkontorene, samt praktisk og økonomisk bistand.

I 1946 kom der mange anmodninger til komiteen om, hvad de store pengebeløb kunne anvendes til. Ofte omhandlede disse forslag monumentopsætning og inskriptioner for ofrene fra frihedskampen. Fonden ønskede dog at rejse monumenter som var i overenstemmelse med dets formål. I vedtægterne blev der lagt vægt på solidaritet, hvorefter der ikke var langt fra tanken omkring kollektivitet.

Hakon Stephensen (Forfatter til bogen “Et Krigsmonument – ni 4. Maj Kollegier” fra 1979, samt arkitekt og Frihedsfondens byggetekniske og sagkyndige for opførelse og projektering) kom med foreslaget om boligopførelse til de efterladte enker. Enkerne var ofte økonomisk dårligt stillet og levede under ringe boligforhold efter krigen. Det var dog kontorchef Frederik Rothe som tog initiativet til, at boligerne skulle tilgå unge mennesker. Han underbyggede dette med følgende:

“(…) at det var ungdommen der havde båret frihedskampen”

Stephensen: Et Krigsmonument – ni 4. Maj Kollegier s. 13

Rothe, H. Stephensen samt finansmester og på dette tidspunkt Frihedsfondens formand P. M. Daell blev derfor enige om oprettelsen af 4. Maj-kollegier i Danmark.

Et monument til eftermæle

Planerne for opførelsen af kollegierne fandt sted den 4. maj 1947, hvor det blev besluttet, at beboerne skulle opfylde følgende krav;

“(…) unge af begge køn, der søger videregående uddannelse i mindst 2 år på et forud præciseret felt, kan opnå optagelse.”

Thygesen: Frihedsfonden 1945 – 1995 s. 20

Det særlige i samtidens kollegieopførelse var, at kollegiepladserne ikke kun var gældende for akademisk uddannede, at kønnene ikke var logistisk separerede, at huslejen skulle være lav, og at der skulle indgå fuld forplejning både morgen og aften. Derudover blev det et krav, at man som alumne på et 4. Maj-kollegie kunne dokumentere, at man var efterkommer af medlemmer der medvirkende i modstanden under besættelsen.

Oprindeligt tiltænkte fonden to kollegieopførelser, som skulle finde sted i samtidens universitetsbyer København og Århus. I takt med samfundets, og dermed byernes udvikling, spredte tanken om kollegietopførelserne sig. I de følgende år blev der opført ni 4. Maj-kollegier i Horsens i 1949, Aalborg, Esbjerg og Århus i 1950, Frederiksberg i 1951, Odense i 1952, Marstal i 1960, Aabenraa i 1966 og Tønder i 1968. For at fastholde ideen bag, blev der mulighed for at tilknytte en mindeplade med navnet på en frihedskæmper til kollegiernes, på dette tidspunkt, i alt 439 værelser. Derudover blev personer fremhævet som havde spillet en særlig rolle i besættelsens illegale sociale hjælpearbejde samt Frihedsfondens centrale medlemmer. Der blev også konstrueret skulpturer og billeder, for på denne måde at markere centrale personligheder eller begivenheder i forbindelse med modstandskampen.

4. Maj kollegiet i Aalborg

Kollegiet i Aalborg er både udsmykket udvendigt og indvendigt, hvilket kunstnerisk glorificerer Danmarks rolle under krigen. Udvendigt ses en mindetavle i form af et bronzerelief med “David og Goliath” på muren ved hovedindgangen. Mindetavlen tilstræber at implementere danskerne/modstandsbevægelsen som “de små”, over for “de store”, altså nazisterne. Tegner og maler Carlo Wogensen, som også var modstandsmand i Aalborg under krigen, har kreeret en monumental frise i kollegiets spisesal, hvilken blev afsløret i 1951. Journalist Georg Hemmingsen skrev en historie til kunstværkets fem billeder, hvilken fik titlen “To af de mange”. Frisen skildrer en ukendt modstandsmand som i heltegerning ofrede livet for fædrelandets frihed.

Kollegiet ligger placeret på Hasserisgade 8, som omkranses af følgende erindringssteder: Aalborg Katedralskole (som under krigen inkluderede flere gymnasieelever fra sabotagegruppen ‘Churchill-Klubben’), den Almene Kirkegård (som indeholder flere fredede gravpladser for modstandsfolk og Mindelunden med mindeplader for 24 savnede aalborgensere) samt den Jødiske Kirkegård. Kollegiet har dermed en central historisk placering i bybilledet.