Jeg flyttede ind på 4. Maj Kollegiet i starten af juni 2020 fra en lejlighed i Aalborg Vestby, som jeg delte med en bekendt. Vi havde hvert vores værelse, og spiste aftensmad sammen og det var i og for sig fint. Dog var det svært for mig, som tilflytter til byen, at få opfyldt ét bestemt behov: Det sociale. Jeg stammer fra en mindre by nær Skive, og omvæltningen i tilværelsen, fra at bo nær sine venner som man har kendt hele livet, til pludselig at være halvanden times kørsel i bil og 2 timer i offentlig transport fra hinanden var, for at sige det på godt gammeldags nordjysk, rimelig ”kavt”.

“Jeg kunne efter kort tid mærke, at jeg havde fundet et helt særligt sted…”

Det var faktisk ved et rent lykketræf at jeg fik nys om kollegiets tilstedeværelse. Min mor havde hørt en bekendt tale om 4. Maj kollegierne, og hun opfordrede mig til at undersøge om det kunne være en mulighed. Det gjorde jeg så og fandt bl.a. frem til det historiske præg på kollegiet, hvor jeg i forlængelse af dette lærte at jeg ikke blot havde én, men to modstandsmænd som oldefædre. Jeg havde aldrig mødt dem, men jeg skylder både dem, men også alle andre modstandsmænd og kvinder en stor tak for deres arbejde i en meget svær tid i landets historie.

Da jeg flyttede ind, kom jeg ind midt i et hold som havde boet sammen i en del måneder og derfor kendte hinanden ret godt. Jeg indrømmer gerne, at jeg fra start havde nogle bange anelser, lidt som ”den nye dreng i klassen”, men den gæstfrihed og velkomst jeg modtog fik hurtigt gjort mine bekymringer til skamme. Jeg kunne efter kort tid mærke, at jeg havde fundet et helt særligt sted, hvor folk samles og netværk skabes så let som ingenting.

Når jeg taler med folk hjemmefra om kollegiet, er jeg blevet enig med mig selv om at beskrive det som en slags højskole, et sted som ikke blot er et tag over hovedet med lidt indbygget VVS og køkkenfaciliteter, men snarere et hjem som også bidrager til personlig udvikling. Det var et spring som jeg aldrig har fortrudt, og som i sandhed har fået mig til at betragte Aalborg som mit andet hjem.

Indlægget er skrevet af Jonas Daugbjerg Bønding

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *